Indiana

Indiana er en amerikansk stat. Statens hovedstad er Indianapolis, der også er den største by. Indiana havde i 2006 ca. 6,3 millioner indbyggere.

Indiana blev optaget som USA's 19. stat den 11. december 1816.


Indianas klima er et fugtigt fastlandsklima med hede, fugtige somre og kolde vintre. De sydligste dele af staten grænser til et fugtigt, subtropisk klima med noget mildere vintre.

De højere temperaturer om sommeren er gennemsnitligt 29 °C med køligere nætter med omkring 16 °C. Vintrene er lidt mere varierende, men er generelt kølige til kolde med temperaturer over frysepunktet (koldere i den nordligste del) som maksimum i januar og en minimumstemperatur på -8 °C for det meste af staten. Delstaten får en del nedbør i alle fire årstider, gennemsnitligt 1.000 mm om året. Marts til august er den vådeste periode.

Delstaten kan have dårligt vejr, inkl. vinterstorme og tordenvejr. Selv om Indiana ikke får så meget sne som nogle delstater nordpå, så er der af og til snestorme. Der er 40-50 dage med tordenvejr om året, og marts og april har de fleste. Indiana er den delstat i Great Lakes-regionen, der oftest rammes af tornadoer.


Mht. geografi grænser Indiana mod nord til søen Lake Michigan og delstaten Michigan, mod øst til Ohio, mod syd til Kentucky, mod hvilken Ohiofloden udgør grænsen, og mod vest til Illinois. Indiana er en af delstaterne omkring Great Lakes.
Delstaterne Ohios, Indianas og Illinois' nordlige grænse var oprindelig defineret som en længdegradslinje gennem Lake Michigans sydlige spids. Da dette ikke gav Indiana anvendelig adgang til søen, blev grænsen flyttet 10 miles nordpå.

The 764 km lange Wabash River skærer igennem staten fra nordøst mod sydvest.

Det nordvestlige hjørne af staten er del af det større Chicago og har næsten 1 mio. indbyggere. Byen Gary ligger i pendlerafstand til Chicago. Amterne Porter og Lake ligger i tidszonen Central sammen med Chicago. Sandklitter og sværindustri deler kystlinjen mod Lake Michigan i det nordlige Indiana. Byen South Bend ligger i det nordligt centrale Indiana, og delstatens næststørste by, Fort Wayne, ligger mod nordøst.

Delstatens hovedstad, Indianapolis, er beliggende i den midterste del af Indiana. De landlige dele af den midterste del består i en blanding af marker og skovområder.

Evansville, den tredjestørste by, ligger i det sydvestlige hjørne af delstaten i trekantsområdet mellem Illinois, Indiana og Kentucky. Det sydlige af Indiana er også en blanding af landbrug og skov, men topografien er generelt mere varieret, og der er flere bakker end i den nordlige del af staten.