torsdag den 4. august 2011

Så er det i overmorgen

Som titlen angiver, så er det allerede i overmorgen at jeg tager til USA i 10 måneder. Det er ikke til at forstå at det allerede er nu! Jeg skal som skrevet i tidligere indlæg til København dagen før, og lige pt er der ca. 30 timer til jeg flyver fra Aalborg. Det er helt uvirkeligt!

I går aftes pakkede vi min endelige kuffert, og der skulle presses en del, for at få det hele til at være deri... Og mig som troede jeg ikke ville få besvær med de 23 kilo vi må have med. Jeg skrev nemlig på et tidspunkt i STS-gruppen med hensyn til bagagen:"23 kg er jo overdrevet meget. Jeg får jo på ingen måde brugt al den vægt!". Hmm... Det fik jeg så ikke helt ret i! Jeg endte i alt med at have omkring 21-22 kg i min kuffert, dette efter at vi flyttede en pose med ledninger og sådan over i håndbagagen for at få vægten under de 23 kg.

Men det er ved at være det. Nu skal jeg bare slappe af indtil vi skal afsted i morgen eftermiddag. Der kommer højest sandsynligt ikke flere indlæg før jeg er derovre, og jeg håber meget på at kunne holde jer opdaterede om mit ophold undervejs!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar